Kontakt: Tlf. +45 70 109 309 - E-mail: post@flensby.com
Nogle virksomheder er markedsledere, der søger ny vækst. De oplever, at det ikke er muligt at tage flere markedsandele eller at omkostningerne ved dette er større end gevinsten
Markedsledere står ofte med to strategiske udfordringer: Deres størrelse betyder, at nye veje til vækst ofte er for små til at gøre en forskel på den korte bane. Og deres markedsdominans kan resultere i en selvtilstrækkelig virksomhedskultur, mellemledere der ikke tør eksperimentere og tage risici, samt belønningssystemer, der udelukkende fremmer kerneforretningen.
F&P Strategy Consulting assisterer disse virksomheder med at udvikle en balanceret og sammenhængende strategi, der dels forsvarer og underbygger markedslederskabet i kerne-forretningen og parallelt hermed opbygger nye og langsigtede vækstmuligheder med afsæt i virksomhedens kernekompetencer og aktiver.
Vi arbejder med at designe en organisation, der både kan understøtte styrkelsen af kerneforretningen samt udviklingen af nye vækstperspektiver. Det kræver den rigtige struktur, de rigtige kompetencer, og at de strategiske initiativer er forankret på de rigtige organisatoriske niveauer og måles på de rigtige parametre.
Slutresultatet er flerstrengede vækststrategier, der balancerer hensynet til kerneforretningen med behovet for systematisk at dyrke og udvikle nye vækstområder.